Vanedannende medicin

Forbruget af vanedannende medicin (sovemedicin,  beroligende medicin
og morfinpræparater) er for højt i Danmark.Sundhedsstyrelsen har fokus
på området og anbefaler:

  • Sovemedicin bør kun bruges 1-2 uger.
  • Beroligende medicin kun i 4 uger.
  • Stærk smertestillende medicin i en så kort periode som muligt.

Årsagen er, at virkningen aftager efter kort tids brug. Herefter er
der kun bivirkningerne tilbage – svimmelhed, døsighed, konfusion,
faldtendens, hukommelses- og koncentrationsbesvær. Medicinen er
vanedannende, kroppen bliver afhængig af den. Man får trang til stoffet.
Efter relativt kort tids forbrug, vil et brat ophør med medicinen give
abstinenser (uro, angst, søvnløshed mm).


Receptfornyelse på sovemedicin, beroligende samt stærk, smertestillende medicin :

– Medicinen kan kun ske ved personligt fremmøde i klinikken,  og der skal bestilles tid til alle receptbestillinger.

– To gange årligt skal der bestilles tid hos lægen, hvor der lægges en behandlingsplan for den vanedannende medicin.


Når der med lægen laves en behandlingsplan kan fremtidigt behov
drøftes og evt. langsom aftrapning planlægges. Andre læger eller
lægevagten fornyer ikke disse recepter, så hold øje med lukkedage i
klinikken. Følgende præparater er omfattet:

  • Alprazolam (Alprazolam, Alprox, Tafil)
  • Bromazepam (Bromam, Lexotan)
  • Chlordiazepoxid (Risolid)
  • Clobazam (Frisium)
  • Diazepam (Apozepam, Diazepam, Hexalid, Stesolid, Valaxona, Valium)
  • Lorazepam (Lorabenz)
  • Oxazepam (Alopam, Oxabenz, Oxapax, Serepax)
  • Clonazepam (Rivotril)
  • Sovemidler, lang virkningstid:
  • Flunitrazepam (Flunipam, Flunitrazepam, Ronal)
  • Nitrazepam (Apodorm, Mogadon, Nitrazepam, Pacisyn)
  • Sovemidler,
  • middellang virkningstid:
  • Lormetazepam (Noctamide, Pronoctan)
  • Zopiclon (Imoclone, Imovane, Imozop, Zopiclon, Zoplicone)
  • Sovemidler, kort virkningstid:
  • Triazolam (Halcion, Rilamir, Triazolam)
  • Zaleplon (Sonata)
  • Zolpidem (Nimadorm, Stilnoct, Zolpidem, Zonoct)
  • Tramadol, Dolol.
  • Alle præparater kan medføre indskrænkning i retten til at føre motorkøretøj, evt inddragelse af kørekortet.

Cannabis som medicin