Fakta

  • Halsbetændelse er betændelse i mandlerne i svælget
  • Betændelsen skyldes oftest virus, og derfor hjælper antibiotika ikke i disse tilfælde
  • Nogle gange kan bakterier, af typen streptokokker, være årsag til halsbetændelse. Symptomerne er de samme som ved virus, men man er ofte mere syg med feber og uden hoste. I disse tilfælde behandler man ofte med antibiotika

Typiske symptomer

  • Smerter og ubehag i svælget
  • Feber, specielt ved halsbetændelse forårsaget af bakterier

Behandling

  • Som regel går halsbetændelse over af sig selv i løbet af 3-7 dage
  • Ved infektion med streptokokker behandler man ofte med antibiotika

Det kan du selv gøre

  • Kroppens eget immunforsvar skal aktiveres og nedkæmpe infektionen. Få derfor hvile og ro, så længe du føler dig syg
  • Håndkøbsmedicin mod feber og smerter kan lindre
  • Husk at drikke rigeligt – især kolde drikke kan dæmpe ubehaget

Læs mere her