Lægerne Solsortevej er en såkaldt kompagniskabspraksis.
Vi er to faste læger, Britta Jepsen og Anne Dorte Brostrøm, som sammen har opbygget praksis siden 2014.
Som patient er man tilmeldt praksis og dermed begge læger.
Vi har ansat Heidi Eirby, som ledende lægesekretær og Louise Andersen, som er lægesekretær. Vi har desuden tilknyttet 1 lægestuderende i sekretariatet.
Der er daglig konsultation efter aftale fra 8:15 til 15:00, som aftales telefonisk eller ved online booking.
Der er afsat 15 minutter til planlagte konsultationer inkluderet journalføring/receptfornyelse/henvisning.
Der er dagligt sat mere kortvarige tider af til akutte patienter omkring middagstid, disse tider bookes pr. telefon samme dag.
Den daglige telefontid er fra kl. 8-12, hvor lægesekretæren svarer telefonen. Ved tidsbestilling vil hun spørge til henvendelsens årsag mv. for at kunne foretage mest hensigtsmæssig visitation.
Lægerne har ikke telefontid.
Vi forsøger at holde ventetiden nede på at komme til læge, hvorfor vi
forventer afbud til konsultationen, hvis man bliver forhindret. Så kan
tiden bruges til en anden patient.
Årskontrol af forhøjet blodtryk, hjertesygdomme, diabetes, KOL,
astma, stofskifte samt forebyggende helbredsundersøgelse foregår ad 2
konsultationer. Første konsultation foregår hos klinikpersonalet, hvor
alle prøver foretages. Anden konsultation foregår nogle dage senere hos
lægen, hvor der gives svar på prøverne, og der lægges en plan for den
medicinske behandling det kommende år.