Av min ryg
Ondt i ryggen, hold i ryggen, lumbago, iskias… Der er mange navne for akutte smerter i lænden, og de fleste af os oplever dem på et tidspunkt.
Rygsmerter kan udløses af en pludselig bevægelse, efter længere tids belastning af ryggen, eller uden nogen umiddelbar årsag. Smerterne opstår i muskler, ledbånd og/eller led i ryggen; eksempelvis kan et led ”låse” og musklerne spænde op. Rygsmerter er ganske almindelige, ligesom forkølelse, og er i de allerfleste tilfælde ufarlige, om end ubehagelige. De fleste klarer selv behandlingen af deres ryggener, og en af de vigtigste ting at huske er at man skal holde sig i bevægelse – også selvom man har ondt. Så bliver man hurtigere rask. Denne pjece indeholder den nyeste viden om hvordan du behandler dig selv, og hvornår du behøver hjælp. Du får råd og vejledning om hvordan du kan fortsætte dine aktiviteter og hurtigt blive klar igen.
Fakta om ryggen
• Ondt i ryggen dækker over træthed, gener og smerter i lænderyggen, med eller uden smerte-udstråling til højre eller venstre ben.
• 35 % af befolkningen har haft ondt i ryggen inden for det sidste år. • Halvdelen er smertefri inden for tre uger, 90 % er smertefri efter seks uger, og ca. 5 % udvikler langvarige rygsmerter.
• Det er helt almindeligt at rygsmerter kan komme igen med måneders eller års mellemrum. Det betyder ikke nødvendigvis en forværring. Men har man haft hold i lænden én gang, har man statistisk større risiko for at få det igen. Denne risiko kan nedsættes markant ved at træne de muskler der stabiliserer ryggen.
• Akutte rygsmerter kan være meget plagsomme og kan gøre det nødvendigt at skære ned på ens fysiske aktiviteter et stykke tid.
• Sengeleje ud over et par dage kan gøre mere skade end gavn. Mange er bange for at bevæge sig når de har ondt. Men bevægelse gør smerten mindre, og ryggen tager ikke skade af det. Genoptag dine normale aktiviteter og dit arbejde snarest muligt.
Hvad er bedst
• at sidde på en hård stol
• at rejse dig op hvert 20.-30. minut
• at lægge et sammenrullet håndklæde i lænden
I bilen:
• at sætte ryglænet så lige som muligt
• at lægge et sammenrullet håndklæde i lænden
Hvad er værst
• at sidde i lav, blød stol
• at sidde i lang tid
• at sidde sammensunken og uden støtte
I bilen:
• lange ture uden pauser
Hvad gør jeg?
Ved akutte rygsmerter
• Brug evt. håndkøbsmedicin til at dæmpe smerterne (paracetamol)
• Nedsæt evt. dine aktiviteter, og tag det med ro et par dage, men hold dig i bevægelse.
• Ispakning på det smertende sted inden for de første 24 timer lindrer (10-15 minutter ad gangen).
• Brug evt. varme derefter.
• Bøj dig bagover hver time.
• Undgå at sidde mere end højst nødvendigt, og bøj dig altid bagover bagefter.
• Få evt. råd og vejledning hos fysioterapeuten om hvordan du skal forholde dig. Skal jeg søge læge? Som sagt forsvinder generne hos de allerfleste i løbet af få dage.
Men
• en konsultation hos lægen kan være en god ide hvis de stærke smerter fortsætter, eller hvis du ikke kan genoptage de daglige aktiviteter efter få dage.
• den praktiserende læge kan henvise til fysioterapeut, hvor du kan få behandling, råd og vejledning i øvelser og arbejdsteknik.
• lægen skal altid opsøges med det samme hvis der er ryg/bensmerter og nedsat kontrol af blærefunktion eller følelsesløshed i skridtet, og hvis der er ryg/ben-smerter og nedsat kraft og/ eller smerte-udstråling i det ene eller begge ben.
Læs mere herom her